Ny højpotent BMW er for dyr

BMW 125i Cabriolet byder på en masse gode egenskaber, men tager sig også godt betalt.

SOMMERKLAR. Kalechen på BMW 125i Cabriolet kører elektrisk op og ned. Når den er nede, er den helt ude af syne.


NYTTIGT. Vindafviseren ser lidt klodset ud og spærrer for adgangen til bagsædet, men den dæmper turbulenserne i kabinen. - Foto: PR-foto

Pris og fakta

BMW 125i Cabriolet

Pris: 654.000 kroner

Motor: 3,0 liter/218 hk

Topfart: 238 km/t

Acc. 0-100 km/t: 6,8 sek.

Forbrugstal: 12,3 km/l

CO2-udslip: 195 g/km

Årlig ejerafgift: 4.000 kr.

Antal stjerner i Euro NCAP: Ikke testet

Antal airbags: 4

Garanti: 2 år

Rust: 12 år

Særligt udstyr: Eldreven kaleche samt de sædvanlige komfortdetaljer.

Godt: Lækkert forarbejdet, supermotor

SkIdt: Ringe udsyn bagud med lukket kaleche

Konkurrenter:

VW Eos 2,0 Turbo FSI

Motor: 2,0 liter/200 hk

Pris: 570.000 kroner

Volvo C70 T5

Motor: 2,5 liter/230 hk

Pris: 706.000 kr.

Saab 9-3 2.0 T

Motor: 2,0 liter/175 hk

Pris: 602.000 kr.

Stål eller stof? Det er et valg, bilfabrikkerne må træffe, når de skaber en ny cabriolet.

Ståltag er mest praktisk – muligvis også billigst – stoftag er lidt bøvlet, men giver mere prestige og en mere ægte cabrioletoplevelse.

BMW er en fabrik, der har lidt svært ved at vælge – en af modellerne (3-serien) har foldetag af stål, andre har en mere traditionel stofkaleche. Mindste model, 1-serien, har stoftag, og det er den, vi prøver her. ’Mindste’ behøver ikke betyde ’billig’, for 125i cabriolet koster 654.000 kroner.

Superpotent
Det er dog uden videre muligt at skrælle 160.000 kroner af prisen ved at snuppe en 118i med en fuldt tilstrækkelig motor på 2,0 liter og 143 hk samt noget bedre brændstoføkonomi. Dieselmotor i den åbne 1-serie er også en mulighed.

Men motoren i 125i er lidt af et pragtstykke – en sekscylindret sag på 3,0 liter, 218 hk og den mest herlige basbuldren fra udstødningen. Præcis som man forventer det af en potent BMW. Den har kræfter i overflod – langt flere end der er behov for til den afslappede kørsel, som en cabriolet lægger op til.

Kan nøjes med få gear
Heldigvis er det en meget omgængelig motor, hvor man snildt kunne nøjes med 1., 3. og 6. gear – det sidste trækker fint allerede fra cirka 40 km/t. Gearskift kan derfor holdes på et minimum. BMW’s manuelle gearkasse skifter ikke med helt samme præcision og delikatesse som de bedste japanske – her i tyskeren er bevægelserne en anelse gummiagtige.

Men pyt med det – solen skinner, vi må have taget ned. Det kan ikke gøres mere simpelt end her. Ikke noget med at løsne håndtag oppe ved vinduesrammen, et tryk på en knap er nok.

Så tager det lige 15-20 sekunder, og så har stoftaget foldet sig pænt sammen bag kabinen, helt uden for synsvidde og uden at efterlade den store pukkel, som ofte følger med i biler med foldetag af metal.

I lukket tilstand giver kalechen dog et skræmmende dårligt udsyn skråt bagud.

Praktisk vindafviser
Der er forskellige grader af at køre ’åbent’. Rul alle ruder ned, og så er der dømt orkan i kabinen ved 110 km/t. En avis på passagersædet får pludselig vinger, og alle løse papirark har for længst forladt bilen.

BMW har dog et nyttigt stykke ekstraudstyr til 7.000 kroner – nemlig en vindafviser, der mest af alt ligner et stort fluenet, som klappes op bag forsæderne. Det dæmper vinden i imponerende grad, og dermed bliver det også muligt at køre åbent lidt længere i de kolde måneder.

Ellers mærkes det tydeligt, at taget er skåret af bilen. Det indvendige spejl dirrer mærkbart, og bilen fjedrer også lidt tungere på ujævn vej. Her er den ikke så suveræn som den lukkede 1-serie.

Set fra førersædet er der ingen forskel på åben og lukket bil. Og det vil sige, at man sidder og kigger på et sæt instrumenter, der er nogle af de mest overskuelige i bilverdenen.

Kikset sædeindstilling
Derimod burde BMW lige kigge på den manuelle justering af sæderne, som ellers er fortrinlige. Især indstilling i højden er bøvlet – her skal man nærmest løfte sig selv op fra sædet, samtidig med at man hiver i håndtaget for at få sædet længere op. Det er tæt på at være en umulig operation.

Endnu et kiks: Der er kun én kop/flaskeholder mellem forsæderne, og den er endda placeret så akavet i forhold til midterarmlænet, at en vandflaske dårligt kan stå der.

Som fornøjelsesapparat er BMW 125i helt uovertruffen, men prisen er heftig – i hvert fald hvis man vil købe bilen. BMW har nogle mere gunstige leasingpriser, som gør den åbne fornøjelse lidt mindre utilnærmelig